VELKOMMEN TIL
MORSØ FRILUFTSCENTER
Skal du holde familie- eller firmafest? Mangler du et sted til dit næste foredrag eller musikarrangement? Eller trænger du og din familie til en aktiv B&B-ferie med havkajak, heste, bål og masser af andre oplevelser? - Så er Morsø Friluftscenter det rigtige valg.
Morsø Friluftscentret er også et oplagt lejrskoleophold for skoler og institutioner.
Stort bålhus, shelters, havkajakkker, heste, æsler, geder eller bare afslapning i skønne, lyse værelser og lokaler. Morsø Friluftscenter har plads til det hele ... og mere til.
BONDEGÅRDSFERIE i uge 42
(Efterårsferien)
Kunne du tænke dig at tage på bondegårdsferie i efterårsferien, så åbner vi igen dørene op for B&B.
Vi har dyrerunde 2 gange om dagen, mulighed for aktiviteter (ridning og kajak m.m.), skønne udearealer og 300 m til vandet.
• 900 kr./nat for rum med 6 køjesenge. Minimum 2 overnatninger.
• 70 kr. for morgenmad (30 kr. for børn under 6 år)
|
Centret er indrettet i den gamle præstegård i Skallerup, lige syd for Vildsund på Mors, cirka 300 meter fra Limfjorden, hvor der er mulighed for at bade, snorkle, fiske, fange krabber og rejer, eller samle muslinger. Man kan også sejle en tur på fjorden i centrets sejljoller eller havkajakker. Der er rigtigt gode muligheder for at se sæler.
Centret har 38+ sovepladser, spise/opholdsrum/festsal til 85 personer, moderne køkkenfaciliteter, handicapvenligt og baderum.


|